søndag den 22. december 2013


Jeg er sådan i julehumør, og glæder mig rigtig meget til de næste par dage. Der er jo kun i aften og én dag endnu, så er det juleaftens dag! Jeg elsker julen, og glæder mig altid som et lille barn. I aften skal min kæreste og jeg ud at spise og derefter i biografen og se Hobitten 2. I morgen håber jeg på at kunne lave et indlæg om mine DIY julebluser, men jeg tror jeg skriver det i aften, da jeg får en travl dag i morgen, hvor jeg først skal på besøg på mit arbejde i vuggestuen og sige glædelig jul, derefter ind til min bedste ven i København og drikke gløgg (det er vores lille juleaften tradition), og når jeg kommer hjem holder min kæreste og jeg minijul, hvor vi udveksler gaver og spiser lækker mad. Efter det pakker jeg mine ting og tager hjem til min mor hvor jeg skal holde jul. Det bliver nogle helt fantastiske dage. Jeg vil også forsøge at lave nogle outfitindlæg, tænker det er god inspiration at se hvad jeg har på juleaften, til juleforkoster dagene efter osv.

Lige nu syntes jeg dog det skulle handle om nytår! Jeg har det tit med at glemme nytår fordi julen betyder så meget for mig, og lige pludselig er det nytårsaften og jeg er overhovedet ikke forberedt! Så i år er jeg startet tidligt. Jeg har lavet en lille nytårscollage, og vil nok lave en mere med inspiration til lidt mere forskellig smag. Dette er min inspiration til nytår. Jeg er helt vild med Rose Gold, og det er jo en perfekt farve til nytår, den er smuk, klassisk, feminin og unik, og jeg elsker hvor tidsløs den er, men stadig moderne med det lyserøde skær blandet med guld. Lige siden det første billede af Naked 3 paletten kom ud har jeg drømt om den! Den er jo lige mig med de farver, og jeg må eje den! Desværre bliver det nok en januar gave til mig selv, da den er lidt halvdyr, og den kan ikke nå at komme inden nytår. Jeg har i stedet bestilt en palette fra BHCosmetics, lavet i samarbejde med en af mine yndlings YouTubere "ThatsHeart", og den er sendt afsted, så jeg håber den når at komme! Jeg elsker farverne i den, og en af dem er Rose Gold, så den bliver perfekt til nytårsmakeup! Kjolen fra All Saints har jeg givet mig selv i julegave - jeg manglede en perfekt nytårskjole, og har elsket All Saints langærmede kjoler med åben ryg længe. Så da jeg fandt denne til salg kunne jeg ikke modstå. Glæder mig enormt meget til at have den på! Skoene passer perfekt til kjolen, men har desværre ingen der minder om, så tror jeg vil style den med mine L'diR støvler, bare ben og krøllet hår. Michael Kors uret kan jeg kun drømme om, jeg er vild med Rose Gold ure, og har faktisk ønsket mig et fra Marc Jacobs i julegave, så nu må vi se om jeg er heldig. Det ville være perfekt med denne kjole, og jeg elsker smukke ure med feminine detaljer, der også fungerer som et smukt smykke. Håber I fik lidt inspiration af denne collage, og lad mig endelig vide hvis der er et bestemt nytårstema I kunne tænke jer at se noget inspiration på <3


søndag den 15. september 2013


I dag havde jeg og min fantastiske kæreste to-årsdag. Det er ret vildt at tænke på at vi har været sammen to år allerede. Jeg er så utrolig glad for ham, og føler mig så heldig. Vores forhold fungerer bare så godt, og efter to år er jeg lige så forelsket som jeg var da vi mødtes.
Vi startede med at spise lække morgenmad sammen, og udveksle en lille gave. Jeg fik et "gavekort" til en tatovering, og det er sådan en fed gave! Jeg fik i starten af denne måned lavet min fjerde, og jeg glæder mig til at få endnu en. Ved lige hvad det skal være, og har fået tid den 8. oktober! :)
Vi tog derefter i biografen og så Monster's University. Den var så sød, sjov og god. Jeg elsker Disneyfilm, så det var helt perfekt. Derefter hentede vi sushi, og spiste det sammen <3 Så skøn en dag.

Ville lige vise jer hvad jeg havde på i dag. Jeg ville gerne være lidt fin, men ikke for formel.
Jeg var virkelig i efterårshumør, og ville gerne have noget varmt, hyggeligt, men samtidig fint og feminint tøj på. Jeg købte strikken i Buch Copenhagen sidste uge, og den er helt fantastisk. Så god kvalitet, og virkelig fine detaljer. Elsker den fine V-hals. Den passer virkelig til mange ting. For at pifte outfittet lidt op, tog jeg mine slangeprint bukser på, også fra Buch. De har nogle af de samme beige nuancer som strikken har, og derfor syntes jeg de passede rigtig fint til, og gjorde outfittet lidt mere råt. For at gøre det ekstra hyggeligt og efterårsagtigt tog jeg min nye hue fra H&M på.

Hue: H&M ~ Strik: Interdee - Buch Copenhagen ~ Bukser: An'ge - Buch Copenhagen ~ Støvler: Forever21

Hvad synes I? :)
Hav en rigtig dejlig aften <3


onsdag den 28. august 2013


Dette er mit første blogindlæg... Nogensinde! Det er lidt plat, men er faktisk lidt nervøs! Har gået og leget med tanken om at starte en blog længe nu, da jeg elsker at følge andre bloggere, og jeg har så meget kreativt i mit hoved, og så meget jeg gerne vil dele om tøj, makeup og inspiration. Så nu prøver jeg. Jeg håber at folk vil tage godt imod min blog, og at jeg efterhånden er så heldig at få nogle faste læsere <3


Jeg hedder Nora Marie Mørch, og til daglig læser jeg til pædagog. Jeg er 22 (23 om to dage, den 31.) Jeg bor i en lejlighed med min kæreste og fire kæledyr: To katte og to chinchillaer.
I min fritid elsker jeg at tegne, lægge makeup, shoppe, træne og kigge på inspiration til tøj, samt være udenfor.

På denne blog vil I kunne se indlæg om makeup, outfit of the day, inspiration til tøj, bolig, makeuplooks mm., sund livsstil, og hvad der nu ellers falder mig ind. Derudover håber jeg på at få stablet nogle giveaways på benene - da jeg synes det er super sjovt!

Nu starter jeg lige stille og roligt ud med dette indlæg - og med ønsket om at I må sove godt (hvis der da overhovedet er nogle læsere. Jeg tvivler. Hehe)